Hvad er kamillethe?
Kamillete er lavet på tørret blomster fra planten vellugtende kamille, som vokser i Danmark, resten af Europa, Nordamerika og Australien. Planten er oprindelig fra Syd- og Sydøsteuropa, men den har siden spredt sig naturligt, og med menneskets hjælp pga de helbredende egenskaber.
Kamillethe har en helt speciel og ubeskrivelig duft, som er lækker og blomstret. Teen har en mild og blid smag, og mange drikker den især, når de er forkølet, hvor teen røres op med honning.
Man kan selv lave kamillete, hvis man indsamler blomsterne fra kamille planten og tørre dem, men de fleste køber tebreve eller teposer med kamillete i supermarkedet eller hos den lokale købmand, som er klar til brug.
Fakta om kamillete
Kamillete er en blomster urtete, som er lavet af de tørrede blomster fra planten Vellugtende Kamille (det hedder planten, det er ikke en joke). Der findes nemlig også Lugtløs Kamille og Stand-Kamille, hvor den sidste ikke kan anvendes til hverken kamillete eller medicinsk.
I middelalderen var kamille blomsten en af de vigtigste medicinske planter, og den blev anvendt til mange forskellige ting. Det var kamille plantens gode egenskaber, som gjorde, at mennesket i Europa hurtigt fik den spredt, da mange tog blomsten med retur fra handelsrejser, fordi de kunne se en fordel i plantens mange anvendelsesmåder og egenskaber. Derfor blev kamille blomsten, som oprindeligt voksede i Syd- og Sydøsteuropa hurtigt spredt til resten af det europæiske kontinent.
Kamille planten blev anvendt af mennesker i alle klasser. Munkene anvendte planten til især sygdomme, som f.eks maveproblemer, feber, betændelse, forkølelse, søvnproblemer mm.
Overklassen i samfundet anvendte kamille til behandling af infektioner, kolik, betændelse, søvnproblemer mm
Bønderne brugte kamille meget mere generelt i både bagning og mod sygdomme, hvilket især skyldes den lette tilgængelighed i markområderne.
Vellugtende kamille
Plantens videnskabelige navn: Chamonilla recutita (Matricaria chamomilla, Matricaria recutita)
Vellugtende kamille har mange navne, faktisk rigtig, rigtig, rigtig mange navne. Blandt de meste anvendte er:
- Ægte kamille
- Vellugtende kamille
- Kamilleblomst
- Sankthansblomst
- Lægekamille
- Dansk kamelblomst
- Tysk kamille
- Korelblomst
- Munkekrone
- Rugurt
- Sødurt
- mm
Blomsterne fra den Vellugtende Kamille kan tørres, hvorefter de tørrede blomster kan tilsættes i vand, og man får den kendte kamillete. Vellugtende kamille kan desuden anvendes i mange andre sammenhænge, fordi planten har mange gode egenskaber, som har været anvendt medicinsk igennem tiderne. Vellugtende Kamille er desuden blevet anvendt som krydderi, og blomsterne bliver ligeledes brugt i flere kager, bagværk og dessserter.
Vellugtende kamille har været en vigtig medicinsk plante igennem historien, hvor den har modvirket mange forskellige sygdomme, infektioner og skavanker. Planten var en af de mest anvendte i middelalderen, og den spiller i vigtig rolle i den vestlige verden. Idag har kamille planten stadigvæk en rolle rent naturmedicinsk, men den er blevet overhalet af mange andre planter, ligesom mange medicinalske præparater har overtaget kamillens rolle. Om det så er den rigtige vej at gå, det er en helt anden snak.
Vellugtende kamille har dokumenteret virkning mod blandt andet nedenstående infektioner og problemer.
- Rensende og helende effekter på sår, rifter, bylder og betændelse
- Mod eksem
- Mod nogle former for allergi
- Mod orm
- Mod forkølelses og ondt i halsen
- Den er vanddrivende
- Mod menstruationssmerter + den fremmer menstruationen
- Hjælper mod mavepine
- Mod hovedpine
- Mod diarre
- Mod kolik
- Er beroligende
- Er krampestillende
- Mod øjenbetændelse
- Bakterie-, virus- og svampehæmmende
- Mod herpes
- Uddriver blæresten
- Mod tandpine
- Mod muskelsmerter
- mm
Der forskes pt meget i Vellugtende kamille, da forskere har opdaget, at flere af stofferne i planten, har så gode egenskaber, at de måske kan anvendes i fremtidens behandling af sygdomme og skavanker, evt indgå i medicinske præparater, som de effektive stoffer.
Ud over alt dette, så er Vellugtende kamille også brugbart i f.eks kompostbunker, hvor den fremmer hele processen. Planten kan også anvendes til at gøde jorden, og dens egenskaber gør, at den hjælper syge planter i det område, hvor den vokser. Så den har også afgørende indvirkning på det lokale miljø. Alt i alt en super virksom og god plante, både for naturen og mennesket.
Lugtløs kamille
Plantens videnskabelige navn: Tripleurospermum Perforatum (Matricaria perforata, Matricaria inodora)
Lugtløs kamille er ikke helt lugtløs, som navnet måske angiver. Gnides bladene på planten, udskiller de en bitter og harsk lugt, som ikke er særlig rar. Men selve blomsten på den Lugtløse kamille er uden duft.
Lugtløs kamille er lidt den “falske” kamille blomst, fordi dens egenskaber er meget begrænset sammenlignet med den Vellugtende kamille plante. Derfor bliver Lugtløs kamille også primært omtalt om Lugtløs kamille, falsk kamille plante eller bare kamille planten.
Kamillete bliver ikke lavet af Lugtløs kamille, da planten ikke afgiver nok af de gode stoffer. Blomsterne kan dog godt tørres, men primært trækkes der olier ud af denne plante, som har nogle gode egenskaber. Lugtløs kamille er nemlig rig på antiseptisk virkende olier. Altså olier som forebygger og kurerer betændelse og lignende.
Lugtløs kamille har primært været anvendt mod følgende siden oldtiden.
- Ringorm
- Hævelser
- Øjensmerter
- Betændelse, sår, rifter og bylder
Ud over de medicinske egenskaber, er Lugtløs kamille også en farveplante, hvilket vil sige, at man har kunne trække gul farve ud af selve blomsten. Farven har man anvendt til at farve tekstiler, lertøj mm med.
Det kan kamillete anvendes til
Som det tidligere er nævnt i afsnittet under Vellugtende kamille, så har kamillete været anvendt til mange ting igennem tiderne, fordi teen har nogle gode egenskaber fra kamille planten.
Da der er utrolig mange anvendelsesmuligheder af kamillete, er herunder listet de mest almindelige, sammen med en kort beskrivelse og forklaring.
- At drikkes som te – Teen kan faktisk drikkes som ganske almindelig te, selvom de færreste gør dette. I Danmark har kamillete det ry, at den primært kun drikkes, hvis man er syg, forkølet eller har ondt i halsen og er snottet. Og det er selvom, at teen er sund og har en masse gode egenskaber både indvortes og udvortes, hvis den drikkes ugentligt.
- Mod forkølelse – Hvis du har på begyndende forkølelse, eller hvis du er forkølet, så er kamillete rigtig godt mod dette. Teen har beroliggende og løsnende egenskaber, hvilket f.eks gør det lettere at trække vejret, samt at mindske hosten. Kamillethe er godt mod snot næser og kriller i halsen.
- Mod ondt i halsen – I forbindelse med forkølelse oplever mange, at de får ondt i halsen i en eller anden udstrækning. Nogle har lidt ondt, mens andre får meget ondt, når forkølelsen sætter ind. Kamillete kan løsne ondt i halsen, samt berolige halsen, så det f.eks bliver lettere at sluge mad. Teen kan desuden mindske hosten og kriller i halsen.
- Til at rense øjne og sår med – Næsten siden opdagelsen af kamilleteens egenskaber, har teen været anset for et vidundermiddel. I middelalderen var den en af få ting, som blev anvendt mod flere skavanker. Et eksempel er betændelse i øjet, som teen har været anvendt mod i mange hundrede år. Selv den dag i dag, er der mange, som benytter kamillete til dette. Ud over rensning af øjnene, er teen god til rensning og pleje af sår og rifter, fordi kamillete har helende- og rensende egenskaber. Desuden beroligger teen huden.
- Mod flere hudlidelser – Kamillete er godkendt til behandling af flere former for hudlidelser, fordi teen har helende- og rensende egenskaber. Dertil kommer, at teen beroligger huden, samtidig med at den plejer og behandler den skånsomt.
- Som hårkur – Kamillete er godt som hårkur, fordi teen renser og plejer håret. Den trænger ind i hårstrående, hvor den tilfører vitaminer og mineraler til håret, hvilket håret har brug for. Kamillete kan også med fordel blandes i shampoo eller balsam, hvilket giver en ekstra god og effektiv hårvask.
- Mod bakterier og svampe – Kamillete er bakterie- og svampehæmmende, hvilket skyldes indholdet er de æteriske olier bisabolol og chamazulen. At kamillete er antibakteriel og antifungal betyder, at teen med fordel kan anvendes til bekæmpelse af bakterier og svamp. Selvom det for mange er nye informationer, så har mennesket kendt til disse egenskaber i flere århundreder.
- Mod betændelse – Som nævnt herover, er kamillete antibakteriel og antifungal, og det er disse egenskaber, som også gør kamilleteen effektiv til rensning af betændte områder. Ud over dette kan rensning og smørelse med kamillete øge helingsprocessen af f.eks såret, riften mm, da teen har helende egenskaber.
- Som hudpleje – Ved hudpleje forstås pleje af huden, dvs ikke behandling af hudlidelser eller skavanker. Indholdstofferne i kamillete gør, at teen kan anvendes, som en del af en daglig hudpleje. Teen kan ikke stå alene, men den kan med fordel anvendes f.eks i kombination med arganolie eller andre naturlige plejeprodukter. Kamillete opfrisker huden, og den er f.eks god til at fjerne døde hudceller mm.
- Mod søvnproblemer – I kamillete er der nogle stoffer, som gør at teen har en beroligende og afslappende effekt, hvilket har gjort at teen i århundreder har været anvendt mod søvnproblemer. Kamillete er et naturligt produkt, og kan ikke sammenlignes med sovemedicin, som lammer dele af kroppen, hvorved patienten falder i søvn. Kamillete er ikke det mest effektive produkt mod søvnproblemer, men det kan med fordel benyttes af personer, som lider af mildere grader af denne forstyrende sygdom.
- Mod mavekrampe – Kamillete indeholder flavonoider, som har den egenskab, at de er gode for fordøjelsen, samt at de har en krampeløsnende effekt. Så lider du af mavekramper, kan du med fordel drikke kamillete.
- Fordøjelseshæmmende / mod forstoppelse – Som nævnt herover, så indeholder kamillete flavonoider, som får maveregionen til at slappe af, men som også virker forebyggende- og mod forstoppelse. Teen forebygger forstoppelse, men den kan også løse problemer, hvis du allerede har forstoppelse, da den “løsner” problemet i maven/tarmen, og giver et mere naturligt flow.
- Mod diarre – Kamillete har vidst sig effektivt mod nogle former for diarre. Da der er flere årsager til, at mennesker får diarre, er det ikke sikkert, at teen virker mod alle former. Men kamillete har en beroligende og stabiliserende effekt på maveregionen, hvor den mindsker omfanget af de fleste typer af diarre. Teen bør drikkes uden honning og sukker, hvis den er mod diarre.
Hårkur opskrifter med kamille the
Der findes et mindre antal opskrifter på hårkure, hvor kamillete indgår som en af ingredienserne. Faktisk er teen mest effektiv, hvis den anvendes alene, og ikke blandes op med andre produkter eller råvarer. Herunder har vi samlet de bedste opskrifter på kure til håret, hvor kamillete er en af ingredienserne.
Hvis du anvender kamillete rent, behøves den ikke nødvendigvis være frisklavet. Du kan sagtens anvende teen fra f.ek igår. Bare du husker at stille din kamillete på køl, samt at den hældes i en tæt beholder, f.eks en plastflaske.
REN KAMILLETE SOM HÅRKUR
Dette er en meget simple, men overraskende effektiv hårkur, som kan anvendes af alle hårtyper. Hårmasken virker både plejende, men den frisker også dit hår op. Den er især god til skadet og trist hår.
Ingredienser:
- 1-3 kopper lunken eller kold kamillete. Teen skal være stærk!
- 1 stk håndklæde, badehætte eller plastikpose
Fremgangsmåde:
- Tag 4-6 breve kamillete og 1-1,5 liter kogende vand.
- Lad teen trække i minimum 10-15 minutter, hvorefter den afkøles til lunken eller kold.
- Skyld dit hår i lunken eller kold kamille te. Tag en kop af gangen, og lad teen frugte hele håret.
- Fugt håndklædet i kamillete, vrid det evt op, hvorefter det snurres om hovedet og håret. Ved brug af badehætte eller plastikpose, skal disse bare sættes om hovedet og håret.
- Lad håndklædet eller badehætten/plastikposen sidde i 15-30 minutter.
- Vask evt håret med en mild shampoo. Kamillete kan evt tilsættes til din shampoo/balsam.
Har du forslag til andre hårkure med kamillete, eller har du spørgsmål eller en kommentar, så skriv dem endelig i kommentarfeltet herunder 🙂
Gode kilder om kamillete
DR – Tips fra DR
Wikipedia
DR – Tips og råd
Arlas leksikon
Anne Oxenbøll skriver
Jeg har glæde af brug af æggeblomme pisket sammen med kamille the (stærk).
Bruger også det som hårkur.
Cosmos Co skriver
@Anne Oxenbøll
Vil du fortælle lidt mere omkring din opskrift? Hvor mange æggeblommer, skal der bruges til hvor meget kamille the?
Anne Oxenbøll skriver
Jeg bruger 1-2 æggeblommer afhængig af, hvor langt mit hår er. Jeg må erkende, at jeg «slumper» med kamilletheen – igen afhængig af hårlængde.
Jeg bruger en plastikpose + omviklet håndklæde. Det gør det mere koncentreret og tager evt. dryp.
30-40 min.
Sometider blander jeg en moset banan i, det giver en mere styrbar masse.
Anden blanding er pisket æggeblommer med citron.
Cosmos Co skriver
@Anne Oxenbøll
Mange tak for din opskrift! Den får vi testet her i juleferien, og så bliver indlægget opdateret næste år med opskriften og vores anbefalinger 🙂
Du må have en glædelig jul, og endnu en gang mange tak fordi du deler dine fif med os 🙂
Anne Oxenbøll skriver
Er nødt til at henlede opmærksomheden på, at CITRON er til LYST hår! (Mit).
Appelsin/blodappelsin til mørkere hår
Cosmos Co skriver
@Anne Oxenbøll
Mange tak for din opdate. Det er en ret vigtig og god info lige at få med 🙂
Vi glæder os til at teste opskriften her hen over julen 🙂
Najah skriver
Ja ,man kan holder Kamillenteen i økologiske olivenolie en dag og så varme lidt efter skal presse olie af kamillete poser og masser i håret og derefter lukke hår med plastik husholds pose og dække over en varme håndklæd fra mikroovn til håret bliver varm i ca 40 minutter derefter man skal i bad brug shampoo og balsam .☺️Håber at i kunne forstå hvad jeg siger .held og lykke
Birgitte Schmidt skriver
Jeg vil meget gerne høre hvorfor at citron er til lyst hår
Og appelsin til mørkt hår..???
Det har jeg aldrig hørt om ☺
Jeg håber i ser dette opslag, eller der bare er en som ser det, som selvfølgelig kender svaret.
Jeg er ved at teste en hårkur med 3 æggeblommer, 3 spsk honning, 1 tsk citron (nu prøver jeg) og 2 spsk arganolie. Og så gør jeg mit hår vådt i The som jeg har lavet, med kamille The og grøn The.
Jeg har lavet begge dele samme dag jeg skulle bruge det, så jeg var sikker på at ingredienserne var 110% friske. 👍🏼🌺
Det skal lige siges, at mit hår er MEGET slidt, efter afblegning.
Har normalt mørkebrunt hår, og nu er det lyst, total lyst. 😉
Cosmos Co skriver
@Birgitte Schmidt
Det er citronolie, som er til lyst hår, og appelsinolie som er til mørkt hår, hvilket skyldes farvestofferne i de to olier. Appelsinolie kan give misfarvninger i lyst hår 🙂
Du må lige holde os updateret omkring, hvordan hårkuren virker 🙂