Hvad er mayonnaise?
Mayonnaise eller majonæse, som det kan staves på dansk, er en hvid eller hvid-gullig sovs eller sauce, som har en cremet og lækker konsistens. Men herfra ophører også muligheden for at generalisere den franske delikatesse, da den kan laves på mange forskellige måder, med mange forskellige ingredienser, til mange forskellige formål. Men en ting er sikkert, mayonnaise eller mayo er godt, hvis det er lavet korrekt.
Siden opfindelsen af mayonnaise i midten af 1700-tallet, hvor den basale grundopskrift blev lavet, er der sket meget. Anvendelsen af mayonnaise varierer utroligt meget, alt efter hvor i verden du er. Og det er selvom, at den laves ud fra samme principper og basis ingredienser verden over. Men hver kultur bruger mayo til hver deres retter.
I Danmark er Gråsten Salater den største lokale producent af ægte mayonnaise. Ud over Gråsten er Hellmanns og selvfølgelig Krafts salat mayonnaise meget eftertragtede. Det er især disse tre mærker, som danskerne primært køber, når det gælder mayo til mad eller dip.
Fakta om mayonnaise
Hvordan mayonnaisen blev opfundet, samt hvor navnet mayonnaise stammer fra, det er lidt uklart. Dog er man med tiden blevet enig om, at den første dokumenterede omtale og “produktion” af den cremede mayonnaise er dateret til 1756 i Frankrig. Mens hertugen af Richelieu var i krig mod briterne ved Port Mahon, der forberedte en af hertugens franske kokke en sejrs middag. Til denne middag indgik blandt andet en ret bestående af æg og fløde. Men pga manglende levering af fløde, blev kokken nødtil at improvisere og være kreativ. Han erstattede fløden med olivenolie, og dermed så den første mayonnaise dagens lys. Den blev et hit pga den lækre smag og den cremede konsistens, og kokken valgte at kalde produktet “Mahonnaise”, som senere er blevet til det, som vi idag kalder mayonnaise.
Nogle mener, at mayonnaise blot er en videre udvikling af den spanske dressing aioli, som oversat betyder hvidløg og olie. Aioli har samme cremede og lækre konsistens, dog er smagen anderledes, hvilket især skyldes den store mængde hvidløg, som dressingen består af. Men basis ingredienserne er de samme.
I 1905 åbnede den tyske emigrant Richard Hellmann en delikatesse forretning i New York, hvorfra han solgte færdiglavet mayonnaise. Der var 2 forskellige smags varianter, og for at synliggøre at der var forskel, bandt Hellmann et blåt bånd om den ene variant. I 1912 blev den velkendte Hellmann Blue Ribbon mayonnaise lanceret, hvilket var et glas med mayonnaise og det kendte blå-hvide logo. Det var første gang, at mayonnaise blev masse produceret, hvilket det er blevet lige siden. Det var nemlig en succes allerede fra dag et.
Mayonnaise er både anvendt i madlavning, så vel som tilbehør f.eks i form af dyppelse eller dip, og det er ligeledes populært til salater og i diverse burgere og fastfood produkter. Mulighederne er mange, især fordi mayonnaise kan laves personligt, da smagen kan justeres alt efter, hvilke aromastoffer den krydres med.
- Mayonnaise har mange navne, som f.eks mayo, salatdressing, mayo dip mm
- Mayo består primært af olie, som udgør 60-80% af mayonnaisen
- Udover olie er æggeblommer eller æg en af hovedingredienserne
- Mayo kan krydres med alt fra friske krydderier til tørrede krydderier. Alt lige fra milde krydderier, så som dild, basilikum eller rosmarin til mere spicy krydderier som chili, paprika og karry
- Ægte gammeldags mayo røres op i hånden med et piskeris. Dette kræver korrekt dosering af olie, da den ellers skiller, og det tager 10-15 minutter at lave
- Den moderne version kan laves i en blender eller med en stavblender på under et minut
- Estragoneddike tilsættes i mange mayonnaiser idag, mens den oprindelige opskrift er med normal eddike
- Købe mayonnaise kan holde normalt 6-8 mdr efter køb, mens hjemmelavet mayo kan holde 1-2 dage alt efter, hvilke krydderier der er i
- I det meste af verden spiser man ketchup og mayo til pommes frites, mens Danmark er det eneste land, hvor der spises remoulade
Her kan mayonnaise købes: I de fleste supermarkeder og hos de fleste købmænd. Du kan også lave det selv.
Det kan mayonnaise anvendes til
Mayonnaise anvendes primært til mad, hvor det bruges som tilbehør eller dip. Men mayo kan anvendes til mange forskellige ting, fordi den neutrale mayonnaise kan krydres med de krydderier, som du ønsker. Det giver en masse anvendelses muligheder, hvor smagen kan tilpasses de fleste retter.
I Danmark benyttes mayonnaise til mange forskellige ting. Herunder er en liste over de mest almindelige anvendelsesmuligheder.
- På rugbrødsmader – Mayonnaise kan puttes på mange forskellige typer pålæg. F.eks hamburgerryg, rullepølse, tun, makrel, leverpostej mm.
- Mayo er en vigtig del af italiensksalat, som ligeledes anvendes på rugbrødsmader.
- Mayonnaise spises på rejemader til f.eks nytår eller til julefrokoster, og mayoen gør sig generelt godt sammen med rejer og citron.
- Mayo benyttes som dip til pommes frites. Dette stammer især fra Tyskland og USA, hvor der spises meget mayo til fritterne. F.eks sælges der kun mayo på Burger King og McDonalds, som slet ikke har remoulade.
- Mayo anvendes i flere former for dressinger, hvor det giver en god smag og cremet konsistens.
- Rejesalat er lavet på mayonnaise, hvilket f.eks æggesalat mm også er.
- Fisk og mayonnaise passer generelt godt sammen, og du kan spise det til mange forskellige retter
Så der er mange muligheder, hvorpå du kan benytte mayonnaise, og der er mange flere muligheder, end dem der er listet her.
Mayonnaise er fyldt med muligheder, og det er en spændende ingrediens at lege med i køkkenet.
Hjemmelavet mayonnaise – Opskrift til ægte mayo
Lad det være sagt med det samme, mayonnaise kan laves på rigtig mange forskellige måder, og derfor får du her 2 basis opskrifter, som du selv kan arbejde videre med. Den ene opskrift er til at spise, mens den anden opskrift er velegnet til en hårkur.
Der er to måder at lave mayonnaisen på. Du kan enten stå at piske den i hånden med et piskeris, hvor du stille og roligt doserer olien til æggeblommerne. Her er der stor risiko for, at mayoen skiller, hvis du bare er det mindste uopmærksom. Eller du kan anvende den lette metode, som kræver at du har en stavblænder eller blænder til rådighed. Det anbefales, at du bruger en stavblender, da den er lettest at gøre ren. Men begge dele er muligt. Se herunder hvordan Jamie Oliver pisker det op med et piskeris.
Hvis du benytter en stavblender, skal alle ingredienserne hældes op i en høj og smal bøtte eller glas. Herefter køres blænderen stille og roligt op og ned 3 gange. Du vil hurtigt se, at massen bliver ved og får en cremet konsistens. Pas på med ikke at blænde det for meget, da du dermed ødelægger konsistensen.
Benytter du en normal blænder, hælder du alle ingredienserne undtaget olien op i blænderen. Herefter trykker du forsigtet på blend et par gange. Du tilsætter stille og roligt olien til massen, mens den blændes i flere omgange. Du skulle gerne slutte ud med at få en cremet og lækker mayonnaise. Hvis du blænder massen for hårdt, vil den miste den cremet konsistens. Se evt hvordan Gordan Ramsay gør i filmen herunder.
Opskrift på en god mayonnaise
Skal du lave en god hjemmelavet mayonnaise, er det vigtigt, at den smager af noget, og at den har den rette konsistens. Her får du en basis opskrift til mayonnaise, og du har selv mulighed for at krydre den med enten tørrede eller friske krydderier.
Ingredienser:
- 2 æggeblommer
- 2 dl solsikkeolie, rapsolie eller en anden smags neutral olie (Brug ikke jomfru olivenolie, da smagen ødelægger din mayo)
- 1 knivspids salt
- 1 knivspids peber
- 2 spsk estragoneddike eller anden eddike
- 1 tsk citronsaft (frisk citronsaft)
Fremgangsmåde:
- Hæld alle ingredienserne op i et glas eller en skål
- Tag stavblenderen og kør den op og ned 3 gange
- Din hjemmelavet mayonnaise er færdig.
- Du kan evt krydre din mayo med friske krydderier eller tørrede krydderier. F.eks er chili, paprika, basilikum, estragon, dild osv. Kun fantasien sætter grænserne. Prøv dig frem 🙂
Opskrift på en mayonnaise til en hårkur
En hjemmelavet mayonnaise til en hårmaske skal være virksom, men smagen er ikke vigtig. Derfor er alle ingredienser, som giver mayoen smag, fjernet. F.eks er salt ikke særlig godt for håret, da det har en udtørrende effekt.
Ingredienser:
- 2 æggeblommer
- 2 dl olie. Her kan du anvende arganolie eller olivenolie, da begge har gode egenskaber
- 2 spsk normal eddike
- 1 spsk citron
Fremgangsmåde:
- Hæld alle ingredienserne op i et glas eller en skål
- Tag stavblenderen og kør den op og ned 3 gange
- Din hjemmelavet mayonnaise er færdig
- Bland den op med andre ingredienser, eller smør den rene mayo i håret. Læs mere om hårkure i afsnittet herunder
Hårkur opskrifter med mayonnaise
Der findes en del opskrifter på hjemmelavet hårkure, hvor mayonnaise indgår, og herunder er listet de bedste opskrifter. Det er dog vær at huske på, at mayonnaise er lavet af æg og olie, som også er to andre ingredienser, som der er lavet guides om her på siden. De er hver især gode og effektive, når det gælder hårpleje og hårmasker, og de er ligeledes gode sammen.
Du kan læse mere om olie her, mens du kan læse meget mere om æg her.
Vi anbefaler, at du anvender alle nedenstående kure efter de er lavet. Dvs du skal ikke lave dobbelt portion, fordi du vil spare tid senere på ugen eller i næste uge. Alle hårkurene er mest effektive lige efter, at de er lavet.
Alle nedenstående hårmasker kan enten laves i en blender, med en stavblender, med en ske eller med en gaffel. Der er ingen forskel på effekten af hårkuren, om du laver den på den ene eller den anden måde. Det er helt op til dig selv, og hvad du finder lettest.
REN MAYONNAISE SOM HÅRKUR
Du kan faktisk benytte ren mayonnaise som hårkur. Enten den du køber i supermarkedet, eller den du selv kan lave via opskriften herover. Det er æg, eddike og olien som er fugtgivende, og som gør mayo super godt for håret.
Ingredienser:
- Mayonnaise
Fremgangsmåde:
- Tag den hjemmelavede mayonnaise eller den fra supermarkedet, og smør den ud i håret. Sørg for at kommer godt rundt, dvs helt ned i hårbunden og helt ud i spidserne
- Lad den sidde og virke i 20 minutter
- Skyld herefter mayoen ud af håret med lunken vand
- Vask håret med en mild shampoo i koldt eller lunkent vand
MAYONNAISE MED HONNING OG ARGANOLIE SOM HÅRKUR
Det lyder måske ulækkert, men det er en super effektiv hårkur. Mayonnaise/majonæse er godt til håret, fordi det indeholder eddike, æg og olie, som er super fugtgivende. Læs mere om honning her.
Ingredienser:
- 3-4 spsk mayonnaise
- 2 spsk honning
- 2 spsk arganolie
Fremgangsmåde:
- Bland 3-4 spiseskefulde mayonnaise, 2 spiseskefulde honning og 2 spiseskefulde arganolie sammen i en skål
- Fordel blandingen rundt i håret, husk at komme helt ned i hårbunden
- Lad hårmasken virke i minimum 20 minutter, men lad den gerne sidde i op til en time
- Skyld kuren ud af håret med lunken vand
- Vask evt håret med en mild shampoo, hvis det føles fedtet
Har du forslag til andre hårkure med mayonnaise, eller har du spørgsmål eller en kommentar, så skriv dem endelig i kommentarfeltet herunder 🙂
Gode kilder om mayonnaise
– Hellmans Historie
– Graasten
– About.com
– Wikipedia
Skriv et svar